Virtuel tour

Ankomst
Indkvartering
Vielse
Reception
Mad & drikke
Musik og underholdning
Natmad
Morgenbrunch

Ankomst

I kører ned ad den charmerende allé med 100 år gamle bøgetræer som afløses af den flotte dannebrogsallé med 10 svajende flag.

Indkvartering

Jeres gæster indkvarteres i 2- eller 4- mandsværelser efter jeres egen indkvarteringsoversigt. Alle værelser er klargjort med sengetøj og håndklæder og indretningen af disse er gennemført efter jeres egne anvisninger.

Vielse

Ved den hyggelige havesø i parken bag hovedbygningen er der anlagt vielsesplads. Smukke sandsten udgør ”kirkegulv” og de hjemmelavede kirkebænke skaber et romantisk set-up med udsigt over søen.

Reception

Bryllupsreceptionen kan afholdes i den store park bag hovedbygningen eller i æblehaven nede ved gildesalen.

Mad & drikke

På Svinningegården går vi enormt meget op i kvalitet og æstetik, så derfor er vi enormt stolte over den aftale vi har lavet med byCortsen som leverer maden til jeres bryllupsmiddag.

Musik og underholdning

Svinningegården har naturligvis vores ”egen DJ” tilknyttet fra Max Entertainment. Brian er en nær ven af huset og har spillet et utal af gange til div. fester og altid med glade og danselystne gæster til følge.

Natmad

Til natmad serverer vi vores hjemmelavede grillpølser fra Nr. Asmindrup Slagtehus. De er lavet af vores egne ramsløg fra parken, vores egne asparges fra Lammefjorden eller Doppel Bock øl fra Krenkerup.

Morgenbrunch

Efter en lang, festfyldt nat og trætte danseben skal der en ordentlig morgenmad til. Der er igen dækket op med hvide duge ved runde borde i gildesalen og alt er ryddet efter nattens store fest.

Trustpilot anmeldelser